Movie Park Germany: 2-dages billet inkl. 4* hotel og morgenmad kun 548 kr.

I Movie Park bliver der rig lejlighed til at hilse på børnenes favoritter – her er det Chase og Marshall fra Paw Patrol…

Kunne du tænke dig at tage på tur til Tysklands største film- og forlystelsespark? Så har jeg en god nyhed til dig her! Med denne deal får du adgang til Movie Park Germany i Bottrop i 2 dage inkl. 4-stjernet hotelovernatning med morgenmad for kun 548 kr. pr. person, hvis I er 2 voksne og 2 børn. Har I kun 1 barn med, bliver prisen kun 455 kr. pr. person.

Tilbudspakke

Prisen for hele opholdet inkl. entrebilletter til parken for en familie på 4 personer er 294,28 euro eller 2.192 kr. eller 548 kr. pr. person. Ved 3 personer bliver det normalt dyrere pr. person, men ikke her, hvor prisen falder til 455 kr. pr. person.

Hotel Gladbeck van der Valk ligger i Gladbeck blot 10 minutters kørsel fra Movie Park. Hotellet har store, lyse værelser, gratis wifi og parkering. Hver morgen serveres en stor, varieret morgenbuffet. Hotellet har egen restaurant med terrasse og serverer lokale og internationale retter.

Tilbudspakken indeholder følgende:

  • 2-dages billet til Movie Park Germany i Bottrop
  • overnatning på det 4-stjernede Hotel Gladbeck van der Valk
  • Gratis morgenmad for alle deltagere
  • Gratis adgang for børn til og med 3 år
  • Rejseperiode: april – oktober 2022

Jeg har fundet tilbuddet hos Movieparkholidays.de. Når du er kommet ind på deres bookingside, skal du vælge datoer og antal personer. Jeg har i mit eksempel valgt et ophold i påskeferien fra 15. – 16. april, men der er stort set frit slag resten af foråret til samme, lave priser. Er Hotel Gladbeckk udsolgt, kan du vælge andre hoteller. De fleste er lidt billigere, men ligger også længere væk fra parken.

 

 

Movie Park Germany

Movie Park Germany ligger i Bottrop, midt i Ruhr-området og er i særklasse den største film- og forlystelsespark i Tyskland med sine over 40 attraktioner og shows. Designet af forlystelserne er baseret på forskellige film, hvilket ikke  overraskende har givet parken dens navn. For eksempel er der PAW Patrol-temaområdet (Nickelodeon-serien) “Adventure Bay”, vandattraktionen “Area 51 – Top Secret” og LOONEY TUNES 4D -filmeventyret med ROAD RUNNER og WILE E. COYOTE i Roxy 4D-biografen.

Parken, dækker et samlet areal på ikke mindre end 45 hektar og har eksisteret siden 1996. Film og tv-serier er faktisk blevet optaget i studierne, der ligger her, så du befinder dig lige i hjertet af filmindustrien.

Derudover scorer parken høje karakterer på sin familievenlige atmosfære, som gør et besøg til et absolut højdepunkt for både store og små.

Parken åbner fredag den 25. marts, hvor der er åbent hele weekenden. Fra fredag den 8. april er der åbent alle ugens dage.

 

Transport

Movie Park Germany ligger kun godt 5 timers kørsel fra grænsen og fra Puttgarden, så de fleste danske familier vælger at køre selv. I kan dog også flyve til Düsseldorf fra København og så leje en bil i lufthavnen, hvorfra der kun er godt en halv times kørsel til Movie Park og hotellet.

 

Billeder fra parken

 

Tilbage til toppen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *