Trapani er en smuk og attraktiv kystby med kilometerlange sandstrande, bjergomkransede badebugter, fremragende mad og en historisk bymidte med kirker, piazzaer og slotte. Her kan du hoppe i det krystalklare vand, besøge de gamle bygninger og spise sicilianske specialiteter på tjekkede barer og restauranter
FLY
Billund – Trapani: 22.04 – 29.04
Jeg har taget udgangspunkt I en rejse fra Billund fra 22. april til 29. april. Her er prisen 85 kr. for en returbillet med Ryanair. Der er billige afgange hver mandag og fredag helt frem til juli måned, hvor prisen naturligt nok ryger kraftigt i vejret. I april og maj ligger prisen på en returbillet typisk under 200 kr. , i juni under 300.
HOTEL
Prisen er 387 kr. pr. nat eller 2.709 for hele opholdet for 2 personer. Dvs. 1.355 pr. person.
Prisberegning
Hotel Sunset Beach
Dette familievenlige hotel ligger ved stranden 10 km syd for Trapani og har egen restaurant og strandbar.
Morgenmaden er inkluderet i prisen og serveres dagligt på terrassen med fantastisk udsigt over Middelhavet. Morgenmaden omfatter både salt og sødt, herunder hjemmebagte kager, pålæg, ost og frisk frugt. Restauranten serverer et stort udvalg af lækre middelhavsretter.
Hotellet tilbyder gratis Wi-Fi, parkering og afbestilling. Værelserne er alle indrettet i et blåt tema og har eget moderne badeværelse, fladskærms-tv med satellitkanaler, og en del har også panoramaudsigt over havet.
Transport
Trapani Lufthavn ligger bare 9 km fra hotellet, så det er nemt og billigt at tage en taxi i lufthavnen til hotellet.
Billeder fra Trapani-regionen
Oplevelser
Trapani har en unik beliggenhed idet du har mulighed for at besøge et ø-paradis, som er ukendt af de fleste danskere, nemlig De Ægædiske Øer (ikke at forvekslemed De Ægæiske Øer i Grækenland). De tre øer Marettimo, Favignana og Levanzo ligger en kort sejltur væk fra havnen i Trapani.
Her er spændende grotter, afsides strande – og badevand så klart som i Caribien og de fleste turister er italienere eller sicilianere. Der går langt imellem, man hører andre sprog end italiensk. Der hersker en særlig ø-stemning, hvor alle slapper mere af og drama hører fastlandet til.
Jeg har fundet dette tilbud hos Getyourguide.dk på en bådtur til to af øerne: